Hej til alle jer skønne 52 mennesker, som gider at få en mail hver gang jeg laver et opslag herinde - og også hej til jer, som ikke følger mig endnu, men som læser det her åbne opslag af nysgerrighed. Jeg ved, at I er der, og jeg synes bare at I skal hoppe med på Sleeve med det samme :D. Jeg lover, at I kommer tættere på musikken og historierne og I kan være sikre på, at I støtter os artister på en helt anden måde - også selvom det er et gratis medlemskab I har. Jeg synes i hvert fald, at det er vildt, at være med her helt fra starten af og se hvordan de forskellige artister åbner op på en helt anden måde.
Det er så dejligt at I er her! Tak!<3
Her kommer lige en bette opdatering på det album, som jeg nok snart begynder at dele lidt af herinde, og så også lidt om min efterårstourné (:
Mit kommende album hedder Sikkert syg af følelser og jeg kommer til at fortælle meget mere om de forskellige sange og tanker bag det hele, men ikke helt endnu. Jeg har sendt en pressetekst ud om albummet til medierne og spillestederne som man kan læse, selvom albummet ikke er helt færdigt endnu. Jeg har nemlig haft en klar idé om det fra starten af og de her dage begynder det at tage form og samle sig lidt. Det er et konceptalbum med en tidslinje, som starter med at se over 10 år tilbage i tiden og ender et sted på sidste track, hvor fortiden ikke længere er noget, som jeg vil bruge min tid og energi på at tænke mere over. Det har været, og er stadig, en virkelig rar proces og jeg glæder mig så meget til at dele alle historierne med de af jer, som kommer til koncerterne til efteråret.
Og nu vi er ved koncerterne, så er der en opdateret tourplan herunder! Jeg håber virkelig på at se jer, da den her tourné, og nok også lidt hvordan billetsalget går, kommer til at farve den efterfølgende tid for mig ret meget. Sådan er det jo, men bare I ved, at det virkelig betyder noget når I køber en billet. Nå men altså her er billetlink: https://pdh.dk/tour/vilma/ KØB LIGE og tag en ven eller nogen med <3333 Jeg kan afsløre, at flere af sangene handler om nogle tidligere forhold jeg har været I og en masse af de følelser og situationer omkring det - så man kan jo også lige ringe til ekskæresten og få snakket nogle ting ud og så tage til en af mine koncerter bagefter. Jeg siger det bare. Det er rart at få talt ud og bearbejdet nogle af de ting og mønstre, som ellers godt kan forfølge en lidt ind i nye relationer. Se nu der, jeg kan slet ikke lade være med at påbegynde historierne nu. Det går ikke, så nu stopper jeg med at skrive. VI SES!!